Hjem
Sitemap
Kontakt
Print
Ascendi gennemfører en omfattende undersøgelser af budget- og planlægningsprocessen i de danske kommuner.
Nyhedsbrevet for 4. kvt. 2011 om kommunernes rolle ifm. at sætte gang i den danske økonomi gennem anlægsinvesteringer og offentlige indkøb.
Denne artikelserie kan være en yderst nyttig tjekliste for medarbejdere i såvel kommuner som stat og regioner, der ønsker at blive endnu klogere på økonomistyring i det offentlige - samt de ligheder og forskelle, der er fra sektor til sektor.
 

- Artikelserie om økonomistyring i det offentlige

 

Aftalegrundlaget for økonomien

Budgetterne og økonomien for det offentlige baseres på årlige økonomiforhandlinger, hvor den mest kendte nok er Finansloven, som fastlægger statens fremtidige budget.
 
 
I ovenstående figur er aftaleparterne for de respektive offentlige sektorer oplistet, samt de væsentligste punkter i økonomiaftalerne.
 
Budgettet og bevillingerne på statens område er opdelt på paragraffer efter ministerielt resortområde, eksempelvis er § 16, Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
 
Finansloven vedtages på grundlag af Grundlovens §§ 45 og 46:
§ 45. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.

Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.

Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

 
Rammeaftalerne for kommunerne og regionerne baseres på aftaler med Regeringen, hvor der fastlægges rammer for hver af de to sektorer for henholdsvis kommunernes samlede service- og anlægsudgifter og regionernes udgifter til sygehusområdet, regional udvikling og social- og specialundervisningsområdet.
 
For social- og specialundervisningsområdet gælder, at regionerne varetager driften, mens kommunerne har finansierings- og myndighedsansvaret. Derfor indgår social- og specialundervisningsområdet i aftalen om kommunernes økonomi.
 
Rammeaftalerne for regionerne og kommunerne er ikke juridisk bindende men baseres alene på tilliden til at aftalerne overholdes.
 
Næste artikel i serien vil omhandle budgettering i det offentlige.
 
 
                                                                               Tilbage til oversigten
 

 
"Læring på tværs af offentlige instanser skaber forståelse og sammenhæng", Ascendi A/S
 

Opdateret 23. august 2011.
 
AAA virksomhed
Ascendi A/S Lyngbyvej 28, 2. mf 2100 København Ø
info@ascendi.dk tlf 7026 3680 fax 7026 3681 cvr 30561791