- Økonomistyringen skal styrkes 
Fokus i det offentlige, og herunder kommunerne, er i væsentlig grad på styrkelsen af økonomistyringen, hvor der er iværksat mange initiativer der skal analysere og undersøge hvordan økonomistyringen kan effektiviseres. Kravet om effektiv økonomistyring bliver ikke mindre i en tid med pres på de offentlige udgifter og sanktioner ved overskridelser af budgetterne.
Som indledningsvist nævnt er der igangsat et tværoffentligt projekt som skal:
”…fokusere på budgetgrundlag og -processer, controlling og ledelsesrapportering samt kobling mellem finansiel styring samt mål- og resultatstyring, som grundlag for en sammenhængende økonomi- og virksomhedsstyring”, ifølge ”Aftale om kommunernes økonomi for 2012”.
Endvidere fremgår det af økonomiaftalen at:
”Regeringen og KL er enige om, at der behov for en styrket økonomistyring. På den baggrund er parterne enige om at gennemføre et fælles analysearbejde om økonomistyringen i kommunerne”.
KL har endvidere etableret ”Partnerskab om bedre økonomistyring”, hvor økonomichefer for 27 kommuner, samt repræsentanter for KL mødes og drøfter økonomistyring. Formålet med partnerskabet er ifølge KL, at:
-
Sætte fokus på styringskulturen.
-
Integrere dispositionsregnskabstankegangen i økonomisystemerne.
-
Forbedre periodisering af udgifter og prognosticeringen af udgiftsudviklingen.
-
Udvikle budgetopfølgningskulturen med fokus er på løsninger.
-
Udvikle overskuelig budgetopfølgning til politikerne.
-
Udvikle selvforvaltningsmodeller for bl.a. udmøntningen af rammestyringen.
-
Fokusere på brugen af puljer som redskab i budgetoverholdelsen.
Derudover har Økonomidirektørforeningen, Aalborg Universitet og Randers Kommune i samarbejde oprettet et treårigt erhvervs ph.d.-projekt. Projektet skal bidrage til at styrke økonomistyringen på det specialiserede socialområde bl.a. med udvikling af forbedrede økonomistyringsmodeller og prognosemodeller.
Ovenstående initiativer illustrerer at der er et behov, men også en vilje til at udvikle og styrke økonomistyringen. Økonomistyringen er i den grad kommet i fokus, og vil komme til at præge dagsordenen fremadrettet i kommunerne.
Det er i kommunernes egen interesse at styrke økonomistyringen, da det er forudsætningen for at bevare deres lokale økonomiske råderum og fortsat varetage de kommunale opgaver. Kommunerne er til stadighed nødt til at bevise at de kan levere velfærdsydelser der kvalitets- og omkostningsmæssigt er konkurrencedygtige.
Utilstrækkelig økonomistyring og manglende kontrol med udgifterne på eksempelvis det specialiserede socialområde i en række kommuner har fra tid til anden medført debat om kommunerne er de rette til at varetage opgaven.
Stigende udgifter på det specialiserede socialområde har medført besparelser på normalområdet, herunder på daginstitutionsområdet, hvor flere kommuner har valgt at forøge antallet af løsrevne lukkedage. Dette kan medføre yderligere detailstyring af kommunerne:
”Regeringen tilkendegiver, at den senest i efteråret 2011 vil fremsætte lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes budgetter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage”, ifølge ”Aftale om kommunernes økonomi for 2012”.
Detailstyring forekommer ligeledes på den finansielle styring af kommunerne. Uhensigtsmæssig finansiel forvaltning ved spekulation i fremmed valuta og eksotiske finansielle produkter er eksempler på, at mange kommuner har truffet ufordelagtige økonomiske beslutninger. Det har resulteret i at handlefriheden for kommunerne til fremadrettet at vælge finansieringsmuligheder vil blive begrænset.
Udover reguleringer i kommunernes handlefrihed, så kan opgaver helt fratages kommunerne. Når det vurderes at opgaver kan varetages kvalitets- og omkostningsmæssigt mere fordelagtigt i ikke kommunalt regi, så flyttes opgavevaretagelsen til anden instans. Et eksempel på dette er udbetalingen af folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, forskudsvist udbetalt børnebidrag mv. til Udbetaling Danmark.
Detailstyring af kommunerne og fratagelse af opgavevaretagelse og opgaveansvar kan meget vel være konsekvensen, hvis ikke kommunerne fremadrettet styrker økonomistyringen, og leverer velfærdsydelser der kvalitets- og omkostningsmæssigt er konkurrencedygtige.
"Kommunernes økonomi kan styres og afvigelser forklares", Ascendi A/S
Opdateret 15. august 2011.