Ascendi gennemfører en omfattende undersøgelser af budget- og planlægningsprocessen i de danske kommuner.
Nyhedsbrevet for 4. kvt. 2011 om kommunernes rolle ifm. at sætte gang i den danske økonomi gennem anlægsinvesteringer og offentlige indkøb.
Denne artikelserie kan være en yderst nyttig tjekliste for medarbejdere i såvel kommuner som stat og regioner, der ønsker at blive endnu klogere på økonomistyring i det offentlige - samt de ligheder og forskelle, der er fra sektor til sektor.

NYT fra Ascendi A/S
Ascendi Nyhedsbrev 4. kvt. 2011

- Dansk økonomi skal kickstartes med 11 mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013, ifølge regeringens finanslovsforslag, og kommunerne skal i den sammenhæng bidrage med at sætte gang i den danske økonomi gennem anlægsinvesteringer og offentlige indkøb.
Gældskrisen i Sydeuropa – tydeligst illustreret med den økonomiske situation i Grækenland – har forlænget finanskrisen, og sat væksten i stampe i hele Europa, inklusive Danmark. De fleste økonomer er enige om at vejen ud af krisen er i form af øget offentlig vækst og/eller besparelser i den offentlige sektor.
For Danmarks vedkommende indtager kommunerne en væsentlig rolle i arbejdet på at komme igennem krisen med fremrykning af kommunale anlægsinvesteringer og gennem besparelser på de offentlige udgifter samt effektivisering af hele den kommunale sektor.
Med regeringsskiftet er der sat en vækstdagsorden, hvor især størrelsen af de kommunale anlægsbudgetter vil komme i fokus som et af de væsentlige tiltag, der skal bidrage til at undgå at ledigheden fortsat stiger. Samlet vil den nye S-SF-R regering igangsætte og fremrykke offentlige investeringer for omkring 19 mia. kr. for at kickstarte økonomien.
Kommunerne får til opgave at integrere den nye vækstdagsorden med allerede igangværende initiativer på besparelses- og effektiviseringsområdet og skal således ”gå på to ben” i arbejdet med at bringe Danmark igennem krisen på en økonomisk forsvarlig og fornuftig måde.

- Offentlige anlægsinvesteringer
Kommunerne har samlet overskredet bruttoanlægsbudgettet med 3,9 mia. kr. i forhold til økonomiaftalen, så der samlet set investeres for ca. 19,4 mia. kr. i 2012. Nærværende artikel vil analysere på hvilke trends der er i de Offentlige anlægsinvesteringer, og hvor anlægsinvesteringer primært er kanaliseret hen. Herudover hvilke krav der bør stilles til styringen af større anlægsprojekter i det offentlige.
- Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver
Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er en debat der optager mange politikere i de kommunale byråd og i deres respektive kommunale administrationer. Der er væsentlig forskel på andelen af opgaver der udliciteres fra kommune til kommune når der måles på grundlag af IKU. Et af de væsentligste uafklarede spørgsmål i debatten er hvorvidt det kan dokumenteres, at der er en økonomisk fordel ved at foretage udlicitering af offentlige opgaver.
- Etablering af shared service centre
Etablering af shared service centre i det offentlige har været et af de foretrukne effektiviseringstiltag igennem de sidste 5 år. I staten er der etableret to store administrative centre, og kommunerne er også begyndt at etablere shared service centre, som det f.eks. er tilfældet med Koncernservice i Københavns kommune.
"Kommunernes økonomi kan styres og afvigelser forklares", Ascendi A/S
Skulle du eller dine kollegaer være interesserede i et møde med Ascendi, hvor vi sammen kan drøfte jeres eventuelle udfordringer, så er I meget velkomne til at kontakte os på telefon 7026 3680 eller sende os en e-mail på cba@ascendi.dk.
Opdateret 17. november 2011.
Tilmelding til Nyhedsbrevet