VelkommenOm Ascendi A/SForretningsområder
Hvad kan vi tilbydeKonsulentydelserRessourcebistandInterim managementReferencerKurserKonceptbeskrivelser
KarriereArrangementerNyheder & nyhedsbreve
NyhedsbrevNyhederØkonomistyringen skal styrkesLånoptagelse i fremmed valutaStatsgaranteret udskrivningsgrundlag eller SelvbudgetteringOffentlig Økonomistyring
Kontakt
Artikelserie 1. Organisering og NøgletalArtikelserie 2. Hjemmel for økonomisk forvaltningArtikelserie 3. Aftalegrundlag for den offentlige økonomiArtikelserie 4. Budgettering i det offentligeArtikelserie 5. Økonomiopfølgning
AnlægsinvesteringerKonkurrenceudsættelseShared service centreBudgetundersøgelse 2012Ascendi gennemfører en omfattende undersøgelser af budget- og planlægningsprocessen i de danske kommuner.
Nyhedsbrevet for 4. kvt. 2011 om kommunernes rolle ifm. at sætte gang i den danske økonomi gennem anlægsinvesteringer og offentlige indkøb.
Denne artikelserie kan være en yderst nyttig tjekliste for medarbejdere i såvel kommuner som stat og regioner, der ønsker at blive endnu klogere på økonomistyring i det offentlige - samt de ligheder og forskelle, der er fra sektor til sektor.
- Lånoptagelse i fremmed valuta 
Overordnet er ”Aftale om kommunernes økonomi for 2012” ifølge Kommunernes Landsforenings (KL) en aftale der giver mulighed for lokalpolitisk råderum. Men på enkelte områder er der aftalt begrænsninger i kommunernes handlemuligheder med den nye aftale.
Eksempelvis i afsnittet om ”Kommunernes gælds- og formueforvaltning” fremgår det at:
”Der er enighed om, at den kommunale lånebekendtgørelse tilpasses, så kommuner ved låntagning i udenlandsk valuta fremadrettet alene må være sluteksponeret i danske kroner eller euro”.
De gældende regler for anvendelse af finansielle instrumenter er fastsat ved § 44 i lov om kommunernes styrelse:
”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes”.
Samt ved § 10 i den kommunale lånebekendtgørelse:
”Lån kan optages som annuitetslån, serielån, eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år.
Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger og anvende valutaoptioner og renteoptioner med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta".
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet en udvalgsrapport til Finansudvalget, hvor de på baggrund af ovenstående gældende lovgivning konkluderer at:
”Den kommunale lånebekendtgørelse indeholder således ingen begrænsninger med hensyn til, hvor eller i hvilke valuta kommunerne kan optage lån”.
Udvalgsrapporten analyserer ligeledes kommunernes lån i KommuneKredit og i private og udenlandske pengeinstitutter i lånevaluta, per 31. december 2010:
Kilde: KommuneKredit og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011.
Tabellen viser at 13,3 % af kommunernes lån er optaget i fremmed valuta primært euro og schweizerfranc. Specielt lånoptagning i schweizerfranc har givet anledning til bekymring, da kursen er steget markant til omkring kurs 7. Ifølge Dagbladet Licitationen har mange af de 45 kommuner der har lån i schweizerfranc optaget dem til en kurs under 4,80 kroner.
Begrundelsen for at optage lånene i schweizerfranc har været den relativt lave rente i forhold til danske kroner, men kursstigningen medfører at kommunernes gæld i danske kroner forøges og dermed også renteudgifterne på lånene.
På det seneste har der været en række omtaler af kommunernes lånoptagning i fremmed valuta i medierne, hvor risikoen forbundet hermed beskrives som gambling og kasinoøkonomi. Hvidovre er en af de kommuner, der har optaget lån i schweizerfranc, og ifølge viceborgmester Arne Bechs (Lokal) har det foreløbig kostet kommunen omkring 75 mio. kr.:
”Personligt har jeg gjort hvad jeg kunne ved at advare igen og igen i både økonomiudvalget og byrådssalen, men et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Konservative har trumfet lånet igennem. Det er ren kasinoøkonomi”, siger Arne Bech.
Nøjagtig den samme debat var fremme sidste år i august, og i den forbindelse udtalte nationalbankdirektør Nils Bernstein:
"Mit overordnede budskab er, at lån i schweizerfranc er forbundet med betydelig risiko. Der er tale om ren spekulation. Man påtager sig en valutakursrisiko, og bevægelser i valutakurser kan hurtigt udligne gevinsten ved den lavere rente".
Udvalgsrapporten understreger ligeledes at optagelse af gæld, og forlængelse af lån, i schweizerfranc er forbundet med en valutarisiko. Derfor anbefales det i udvalgsrapporten at der foretages en tilføjelse til lånebekendtgørelsens § 10, stk. 3:
”En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro”.
Anbefalingen er som indledningsvist nævnt indskrevet i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2012”, og dermed bidragende til at begrænse handlemulighederne for den finansielle økonomistyring i kommunerne fremadrettet.
Eksterne links:
"Kommunernes økonomi kan styres og afvigelser forklares", Ascendi A/S
Opdateret 15. august 2011.
|