VelkommenOm Ascendi A/SForretningsområder
Hvad kan vi tilbydeKonsulentydelserRessourcebistandInterim managementReferencerKurserKonceptbeskrivelser
ArrangementerNyheder & nyhedsbreve
NyhedsbrevNyhederOffentlig Økonomistyring
Kontakt
Artikelserie 1. Organisering og NøgletalArtikelserie 2. Hjemmel for økonomisk forvaltningArtikelserie 3. Aftalegrundlag for den offentlige økonomiArtikelserie 4. Budgettering i det offentligeArtikelserie 5. ØkonomiopfølgningArtikelserie 6. Regnskab
AnlægsinvesteringerKonkurrenceudsættelseShared service centreBudgetundersøgelse 2012Kommunaløkonomisk Forum 2012Besparelser på indkøbsområdetUdfordringerne på forsyningsområdetAscendi A/S og Alectia A/S inviterer til seminar omkring økonomiscenarier, budgetværktøjer og projektøkonomistyring.
Så er året første nyhedsbrev her.
Ascendi gennemfører en omfattende undersøgelser af budget- og planlægningsprocessen i de danske kommuner.
Denne artikelserie kan være en yderst nyttig tjekliste for medarbejdere i såvel kommuner som stat og regioner, der ønsker at blive endnu klogere på økonomistyring i det offentlige - samt de ligheder og forskelle, der er fra sektor til sektor.
- Konkurrenceudsættelse 
Den tidligere VK-regering og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i 2006 en aftale om øget konkurrenceudsættelse, og flere kommunale opgaver er sidenhen blevet konkurrenceudsat.
Overordnet er der tre muligheder for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver:
-
Fuldstændig privatisering (f.eks. KMD A/S med privat ejerkreds)
-
Selskabsgørelse af institutioner (f.eks. forsyningsselskaber som A/S, I/S, ApS etc. med offentlig ejerkreds)
-
Udlicitering af opgaver (tidsbegrænset privatiseringsperiode via udbud)
Nærværende artikel vil primært fokusere på sidstnævnte type af konkurrenceudsættelse, hvor offentlige opgaver sendes i udbud i en tidsbegrænset periode på f.eks. en 4-årig kontrakt, hvorefter opgaverne enten vender tilbage til offentligt regi, såkaldt indlicitering, eller udliciteres på ny.
Til anvendelse af måling af andelen af kommunale opgaver, der konkurrenceudsættes, anvendes indikatoren IKU, som angiver, hvor stor en andel af de opgaver, som reelt kan konkurrenceudsættes, der rent faktisk bliver konkurrenceudsat.
IKU blev for 2010 opgjort til 25,7 % på landplan, hvilket er en stigning på 5,5 procentpoint i forhold til 2006, hvor IKU var på 20,2 %. Der er stor forskel på andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes fra kommune til kommune.
Figur 1. Top/bund 3 for konkurrenceudsættelse, kilde KL opgørelse af IKU.
Kommunerne udliciterer samlet for 61 mia. kr. om året, men der er potentiale for yderligere udliciteringer af offentlige opgaver. Regeringen og KL har i medfør af ”Aftale om Konkurrencepakken” indgået aftale om en målsætning for konkurrenceudsættelse af de kommunale opgaver.
”KL noterer sig, at regeringen har indgået Aftale om Konkurrencepakken. I aftalen indgår, at der frem mod 2015 skal ske en stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse til 31,5 pct., og at de kommuner, som i dag konkurrenceudsætter mindst skal øge konkurrenceudsættelsen mere end de øvrige kommuner.”, ifølge ”Aftale om kommunernes økonomi for 2012”.
Målsætningen om en IKU på 31,5 procent på landsplan deles ikke af medarbejderne i det offentlige, og den 21. september 2011 mødtes 11 faglige organisationer (FOA, BUPL, 3F, HK m.fl.), som til sammen repræsenterer 540.000 medarbejdere i den offentlige sektor. Et af de seks krav om ændringer, som efterlyses, er en ophævelse af reglen om, at 31,5 procent af kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes.
En ny rapport fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF), ”Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver”, har gennemgået cases og studier på området for udlicitering for at vurdere, om der er en effekt ved udlicitering af kommunale opgaver. Nedenfor er de overordnede konklusioner om udlicitering.
”Det samlede billede på baggrund af de relativt få kvalitetsmæssigt tilfredsstillende danske studier er, at der er en overvejende dokumentation for, at udlicitering har ført til en omkostningsbesparelse, mens det generelt er dårligere dokumenteret om omkostningsbesparelsen opnås ved uændret kvalitetsniveau i opgaveløsningen.”, ifølge AKF rapporten ”Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver” side 29.
Udbudsmæssigt viser analysen, at der i forhold til tildelingskriteriet ”laveste pris” ser ud til at være en positiv effekt af udlicitering, mens der i forhold til tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” ikke er et entydigt svar på, om udlicitering er mest optimalt.
”Gennemgangen af de danske studier, der omhandler økonomiske effekter ved en udlicitering på henholdsvis det tekniske og de bløde velfærdsområder viser altså, at der på det tekniske område er en vis dokumentation for økonomiske besparelser, mens de samme effekter kun i ringe udstrækning er dokumenteret på de bløde velfærdsområder.”, ifølge AKF rapporten ”Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver” side 36.
Der er således væsentlig forskel på de økonomiske effekter, afhængig af hvilke områder der udliciteres, men igen må det understreges, at der er begrænset videnskabelig dokumentation for påstande om, at henholdsvis det offentlige eller det private løser opgaverne økonomisk mest effektivt.
”Forskningens svar på denne udfordring er, at der må igangsættes flere uafhængige samt metodisk og datamæssigt mere solide effektanalyser af udlicitering, så politiske beslutningstagere får et mere solidt og veloplyst grundlag for fremtidige beslutninger om at lade offentlige eller private aktører løse forskellige typer af opgaver for den offentlige sektor.”, ifølge AKF rapporten ”Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver” side 49-50.
På baggrund af rapporten er det ligeledes anbefalingen fra Ascendi A/S, at der iværksættes effektanalyser af udliciteringen i det offentlige, så det kan afdækkes videnskabeligt og faktuelt, hvorvidt der er potentiale for besparelser ved udlicitering, samt at det ikke er på bekostning af f.eks. kvaliteten og medarbejdertilfredsheden.
Eksterne links:
"Effektmåling er en del af økonomistyringen og af ansvarlig forvaltning af offentlige midler”, Ascendi A/S
Opdateret 17. november 2011.
|