VelkommenOm Ascendi A/SForretningsområder
Hvad kan vi tilbydeKonsulentydelserRessourcebistandInterim managementReferencerKurserKonceptbeskrivelser
ArrangementerNyheder & nyhedsbreve
NyhedsbrevNyhederOffentlig Økonomistyring
Kontakt
Artikelserie 1. Organisering og NøgletalArtikelserie 2. Hjemmel for økonomisk forvaltningArtikelserie 3. Aftalegrundlag for den offentlige økonomiArtikelserie 4. Budgettering i det offentligeArtikelserie 5. ØkonomiopfølgningArtikelserie 6. Regnskab
AnlægsinvesteringerKonkurrenceudsættelseShared service centreBudgetundersøgelse 2012Kommunaløkonomisk Forum 2012Besparelser på indkøbsområdetUdfordringerne på forsyningsområdetAscendi A/S og Alectia A/S inviterer til seminar omkring økonomiscenarier, budgetværktøjer og projektøkonomistyring.
Så er året første nyhedsbrev her.
Ascendi gennemfører en omfattende undersøgelser af budget- og planlægningsprocessen i de danske kommuner.
Denne artikelserie kan være en yderst nyttig tjekliste for medarbejdere i såvel kommuner som stat og regioner, der ønsker at blive endnu klogere på økonomistyring i det offentlige - samt de ligheder og forskelle, der er fra sektor til sektor.
- Offentlige anlægsinvesteringer 
Regeringsskiftet fra VK til S-SF-R vil ikke alene få betydning for driften af staten og de statslige institutioner, men i høj grad også for driften af kommunerne. Fremadrettet vil det sandsynligvis få væsentlig effekt på de kommende økonomiaftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).
En af de væsentligste ændringer vil være på bruttoanlægsrammen, som forventes at blive forhøjet, da det skal bidrage til den vækststrategi, som den nye Regering har annonceret. Allerede med budget 2012 er der tendenser til, at anlægsrammen i kommunerne overskrides med 3,9 mia. kr., mens der modsvarende er et fald i serviceudgifterne på 2,5 mia. kr.
Anlægsinvesteringerne finansierer primært udgifter til byggeri af nye ejendomme, renovering og køb af nye ejendomme samt større IT-investeringer. Udgifterne på anlægsrammen bevilges som anlægsbevillinger, og modsat driftsbevillinger kan de strække sig over flere år.
Kommunernes udgifter til anlægsinvesteringer opgøres som hovedregel brutto, og ikke netto, for at få et reelt billede af aktivitetsniveauet uafhængigt af de kommunale anlægsindtægter. Ifølge Økonomiaftalen for 2012 er der fastsat en bruttoanlægsramme (ekskl. kommunalt ejede plejeboliger) på 15,5 mia. kr., og derudover er kommunerne ikke underlagt det tidligere bruttoanlægsloft, så kommunerne har mulighed for at foretage yderligere investeringer i anlæg uden at blive sanktioneret.
Samlet udgør anlægsinvesteringerne for kommunerne under ét ca. 19,4 mia. kr., hvilket bør sætte yderligere fokus på, hvorledes midlerne anvendes, så der investeres, bygges og renoveres mest muligt for pengene. Kommunerne har ansvaret for, at de offentlige investeringer foretages og tilrettelægges, så borgerne får mest muligt for pengene, hvilket kræver en stram styring af f.eks. bygge- og anlægsprojekter.
Figur 1. Proces- og styringsmodel for anlægsinvesteringer.
Kommunerne bør sikre, at styringen af anlægsbudgetterne tilrettelægges, således at der opnås mest muligt for de offentlige investeringer. Men interessant er det ligeledes, hvilken type anlægsinvesteringer – og på hvilke fagområder – kommunerne tænkes at fokusere på fremadrettet.
Som indikation på, hvilke områder der tilføres flest anlægsinvesteringer i kommunerne, kan anlægsbudgettet for landets største kommune anvendes som eksempel. Københavns kommune har i budgetaftalen for 2012 afsat næsten 2,4 mia. kr. til anlægsinvesteringer for perioden 2012-2015, hvoraf størstedelen på 1,6 mia. kr. vedrører børne- og ungeområdet, jf. figur 2.
Figur 2. Fordeling af anlægsbudget i Københavns kommune.
En nærmere analyse af anlægsinvesteringerne i Københavns kommune viser, at investeringerne primært vedrører opførelse af en ny skole på Østerbro og udvidelse af daginstitutionernes kapacitet med 110 daginstitutionsgrupper.
Anlægsinvesteringerne er udtryk for, at Københavns kommune oplever en tilflytning og stigende indbyggertal, hvilket medfører et behov for øget anlægsinvesteringer på især børne- og ungeområdet. Mange kommuner oplever en nettoafgang af borgere, f.eks. Lolland kommune, og anlægsinvesteringsprofilen for den kategori af kommuner må forventes at være anderledes, men ifølge figur 3, så er det også børne- og ungeområdet der investeres i.
Figur 3. Fordeling af anlægsbudget i Lolland kommune.
Lolland kommunes anlægsbudget på børne- og ungeområdet består primært af håndværkerudgifter til vedligehold af folkeskoleområdet med 50 % medfinansiering af Kvalitetsfonden. Aalborg kommune har et anlægsbudget på næsten 160 mio. kr. på Kvalitetsfondsområdet, hvilket svarer til over 30 % af de samlede anlægsinvesteringer. Kommunerne ser ud til at fokusere anlægsinvesteringerne, så de opnår medfinansiering fra Kvalitetsfonden, hvis formål er at:
”… løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia.kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018.”, ifølge Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Udover anlægsinvesteringer på de borgernære områder, kvalitetsfondsområdet, er fokus i kommunernes anlægsinvesteringer på energirenovationer, så der kan høstes energibesparelser og dermed realiseres en CO2 reduktion. En række kommuner har planer om at indgå i ESCO-samarbejder for at optimere og målrette investeringerne i de mest energieffektive renovationer.
Holbæk kommune har vedtaget et anlægsbudget på 178,3 mio. kr., hvoraf 60,1 mio. kr. vedrører kvalitetsfondsområdet og 68,6 mio. kr. vedrører energirenoveringer. Dermed udgør de to områder over 72 % af de samlede anlægsinvesteringer i budget 2012.
Overordnet er de væsentlige trends i de kommunale offentlige anlægsbudgetter, at der investeres i miljø. Både klimamæssigt med energieffektiviseringer og arbejds- og trivselsmæssigt med midler fra Kvalitetsfonden på de borgernære områder.
Eksterne links:
"Økonomiske styringsredskaber er en forudsætning for succesfuld implementering af anlægsprojekter”, Ascendi A/S
Opdateret 17. november 2011.
|